Gå til hovedindhold

Du har ikke slået JavaScript til i din browser. Denne side benytter JavaScript for at fungere optimalt. Du vil derfor ikke få den fulde brugeroplevelse.

Metode for bredbåndskortlægningen

Datagrundlag

Kortlægningen er baseret på data om fastnet bredbånd indhentet fra teleoperatørerne medio 2015. I kortlægningen indgår xDSL/kobber, Kabel-tv, fiber og fast trådløst. Mobilt bredbånd indgår ikke.

Alle hastigheder i bredbåndskortlægningen bygger på teleoperatørernes indberetninger af hastigheder, som de forventer, infrastrukturen reelt kan understøtte medio 2015. Teleoperatørerne har indberettet både de højest udbudte og teknisk mulige hastigheder. Ved de højest udbudte forstås de hastigheder, der sælges. Ved teknisk mulige hastigheder forstås hastigheder, som teleoperatørerne kan udbyde, såfremt de ønsker det.

De hastigheder, der indberettes, skal overholde følgende generelle betingelser, der er inspireret af Forbrugerombudsmandens retningslinjer:

  • Oplysninger om hastighed skal afspejle den nettohastighed, forbrugeren reelt kan forvente at opnå i en normal brugsperiode.
  • Kapacitet som går til datastyring eller lignende, og som forbrugeren reelt ikke opnår, må ikke medregnes i den angivne hastighed.
  • Services som fx IPTV, IP-telefoni o.l. skal inkluderes.
  • Hvis en hastighed for bredbåndsforbindelser via fast bredbånd ikke kan garanteres, kan der i stedet gives oplysninger om ”op til” for nettohastigheden i en normal brugsperiode.
  • Der skal indberettes den maksimale kombination for download- og uploadhastigheder, der forventes at kunne opnås.
  • Såfremt hastigheder er indberettet under forudsætning af mulighed for pair bonding, skal dette fremgå. Dette gælder for xDSL-teknologien. 

Særligt for teknologier med delt kapacitet (kabel tv-net, Fast trådløst bredbånd (Wifi, Wimax m.fl.)) skal hastigheder oplyses som en forventet gennemsnitshastighed svarende til den hastighed, en forbruger normalt kan forvente at opnå i en normal brugsperiode fra kl. 07.00 til kl. 01.00, idet der tages hensyn til, hvor mange samtidige brugere der er, samt den samlede kapacitet i nettet.

For kobber er der indberettet adresser, der er ”homes connected”, mens teleoperatørerne for kabel-tv, fiber og fast trådløst har indberettet både ”homes connected” og adresser, der er ”homes passed”. ”Homes connected” dækker over allerede forbundne slutbrugere, mens ”homes passed” dækker over, at der maksimalt er 30 meter fra skellet af en ejendom til et fuldt etableret tilslutningspunkt, som er klargjort til at kunne levere bredbåndsforbindelser til slutbrugere. Det vil sige, at det kan kræve et begrænset gravearbejde, og at adressen vil kunne tilsluttes inden for en relativt kort tidsperiode på højst 2-3 måneder. En længere afstand kan dog medtages, hvis det sker uden ekstraomkostninger for slutbrugeren i forhold til de 30 meter.

De indberettede hastigheder nedrundes til nærmeste 10 Mbit/s. For hastigheder under 10 Mbit/s nedrundes til 0,5, 1, 2 og 5 Mbit/s, mens der for hastigheder under 20 afrundes til 15, og for hastigheder under 30 afrundes til 25.

Bygninger, der er under opførsel, er fjernet fra kortlægningen.

Databehandling

Energistyrelsen har analyseret de indberettede data, matchet dem med data fra BBR og sammenstillet data til dækningskort.

Energistyrelsen sammenstiller de adresser og dækningsområder, som teleoperatørerne har indberettet, med adresser fra BBR, hvor der er registreret mindst én bygning med en relevant anvendelseskode. Når mobilt bredbånd skal knyttes til en konkret adresse, tages den højeste hastighed, i en afstand af 60 meter fra bygningen, for at undgå at selve punktet ligger inden i en bygning. De anvendelseskoder, der er med i kortlægningen, fremgår af nedenstående tabel.

Anvendelseskoder i BBR

Kode Beskrivelse Placering
Enheder, der anvendes til helårsbeboelse
110 Stuehus til landbrugsejendom Bolig
120 Fritliggende enfamiliehus (parcelhus) Bolig
130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne) Bolig
140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to familiehus (vandet adskillelse mellem enhederne) Bolig
150 Kollegium Bolig
160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) Bolig
190 Anden enhed til helårsbeboelse Bolig
Kode Beskrivelse Placering

 

Enheder, der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.lign.

210 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri mv.) Erhverv
220 Fabrik, værksted (til industri, håndværk mv.) Erhverv
230 El-, gas-, vand-, varmeværk, forbrændingsanstalt el. lign Erhverv
Kode Beskrivelse Placering

 

Enheder, der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.lign.

310 Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavn o.l.) Erhverv
320 Kontor, handel, lager, offentlig administration Erhverv
330 Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirk Erhverv
Kode Beskrivelse Placering

 

Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner

410 Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign. Erhverv
420 Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) Erhverv
430 Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende Erhverv
440 Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende) Erhverv
490 Bygning til anden inst., herunder kaserne, fængsel og lign. Erhverv
Kode Beskrivelse Placering

 

Enheder der anvendes til fritidsformål

510 Sommerhus Sommerhus
520 Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) Erhverv
530 Idrætshal, svømmehal, klubhus el. lign. (idrætsudøvelse) Erhverv

 

Kortlægningsmetoden er ikke 100 pct. præcis, da der kan være mindre unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR-registret.

Der kan være usikkerheder ved data blandt andet på grund af, at data fra BBR eller fra teleoperatørerne ikke fuldstændigt matcher, fx hvis de ikke er opdateret. Der indsamles løbende oplysninger om nye operatører, men der kan forekomme teleoperatører, der ikke er inkluderet i dataindsamlingen. Der kan rettes henvendelse til Energistyrelsen herom.

Hvis en adresse, som en teleoperatør har indberettet, ikke kan findes i BBR eller på Danmarks adresser (DAWA), vil denne ikke fremgå af kortlægningen. Dette har været tilfældet for ca. 0,75 pct. af de indberettede adresser. Fejlene kan fx skyldes, at adressen er stavet forkert i indberetningen, eller at den tilhørende bygning er registreret med en anden adresse hos teleoperatøren end i BBR. Dette kan betyde, at nogle adresser i kortlægningen vil fremgå som udækkede, selvom de muligvis dækkes af én eller flere teleoperatører.

Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger, som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan være tilfældet i områder uden for byerne, der har oplevet befolkningstilbagegang.

Antagelser om dækningen 

I forbindelse med sammenstillingen af teleoperatørernes data og BBR-data foretages en række antagelser.

Hvis et selskab har indberettet, at de dækker et nummer på en vej, men dette nummer ifølge BBR kun findes kombineret med et bogstav, knyttes dækningen til nummeret med det laveste bogstav. Har et selskab fx indberettet nr. 7 på en gade, hvor der ifølge BBR kun findes et nummer 7a og nummer 7b, knyttes dækningen til nr. 7a.

Dækningen på boliger: Når dækningen beregnes for beboelsesejendomme, vægtes dækningen i hver bygning efter antallet af adresser, dvs. boliger med eget køkken, jf. figur 4. 

Hvis der for en boligejendom er dækning til opgangen, antages det, at alle lejligheder kan dækkes. Dog skelnes der mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes privatkunder og forbindelser, der alene tilbydes til erhvervskunder. Når dækningen beregnes, vægtes boligdækningen efter antallet af køkkener, BBR har registreret, det vil sige. at alle boliger med køkken vægtes med faktor én.

Hvis der er indberettet flere forskellige hastigheder for den samme adgangsadresse, vil den højeste af disse hastigheder være afgørende for hvilken dækning, der registreres på adressen.

Dækningen på virksomheder: Dækningen for virksomheder opgøres i denne kortlægning i forhold til erhvervsadresser, således at dækningstallene for virksomheder dækker over hvor stor en andel af erhvervsadresserne, der har dækning. 

Beregningen af virksomhedsdækningen adskiller sig fra metoden, der blev anvendt ved bredbåndskortlægningen 2014. I 2014 blev der beregnet dækning ud fra antagelse om, at såfremt én adgangsadresse på en matrikel med en virksomhed havde dækning, havde øvrige adgangsadresser på matriklen ligeledes dækning. Var der eksempelvis to adgangsadresser på én matrikel, vægtedes dækningen således med faktor 2. 

Med henblik på sammenligning af virksomhedsdækningen i 2014 og 2015 er der i publikationen ”Bredbåndsdækning i Danmark 2015” foretaget en supplerende beregningsmetode, således at dækningsberegningerne i hhv. 2014 og 2015 er sammenlignelige, og hvor dækningen for virksomheder således beregnes og vægtes efter antallet af adgangsadresser på en matrikel. Publikationen er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside.

Hvis en virksomhed er fordelt på flere matrikler, er der ikke taget højde for, at der kan være intern kabling mellem disse.

Mobilt bredbånd og tale

For mobilt bredbånd er der beregnet udendørs dækning for tale for en typisk mobiltelefon samt datadækning opdelt i hastighedsintervaller.

Beregningerne er foretaget i kvadrater på 60 meter gange 60 meter, hvor der indenfor dette areal antages en ensartet dækning. Dækningsberegningerne er udført ved anvendelse af identiske GIS (Geografisk Information System) terrænmodeldata (Danmarks højdemodel fra Geodatastyrelsen) for alle mobilselskaber.

Der er ved beregningerne taget højde for, at der er flere forskellige forhold, der påvirker den oplevede dækning og hastigheder. Det gælder blandt andet den anvendte telefon, antallet af samtidige brugere, afstanden til masten, terrænet mellem brugeren og masten. I beregningerne er der taget udgangspunkt i anvendelsen af en standard smartphone med bestemte modtageregenskaber, der repræsenterer en gennemsnitlig smartphone. Det antages yderligere, at denne smartphone er i stand til fuldt ud at udnytte mobilnettet det pågældende sted. Det vil sige, at smartphonen fx understøtter 4G, hvor dækningskortene viser, at der er 4G dækning.

Udbredelsesmodellen, der anvendes i dækningsberegningerne, er tilpasset danske forhold ved, at modellen er justeret med resultaterne af et stort antal målinger, der er foretaget ved testkørsel flere steder i landet. Udbredelsesmodellen bruges til at beregne styrken af radiosignalet mellem mobilmasten og smartphonen.

Ved beregning af datahastigheder er der taget højde for den typiske trafikbelastning i mobilnettet.

Intervallerne for opgørelsen af datahastighederne starter ved 2 Mbit/s. Man kan godt opleve lavere datahastigheder end 2 Mbit/s, men det vil ikke fremgå af dækningskortet.

Demografisk dækning beskriver, hvor mange procent af boliger og virksomheder, der er dækket inden for området.

Geografisk dækning beskriver, hvor stor en del af arealet der er dækket inden for området.

Beregningsmetode for målte hastigheder

Under Kort og "Målte hastigheder" kan du se den typiske målte hastighed i et område. Her kan du læse om metoden bag målingen.

Den typiske hastighed vises som det vægtede gennemsnit af målingerne i hvert område. Genemsnittet er foretaget på alle målinger i området og er væget efter antallet af målinger på hver adgangsadresse. Dermed vægtes alle de adgangsadresser i et område, hvor der er foretaget målinger med én. Sagt med andre ord, beregnes der først et gennemsnit af alle målinger, der er foretaget på en adgangsadresse, hvorefter der beregnes et gennemsnit af alle disse gennemsnit.

Regneeksempler:

Hvis der er målt 100/20 Mbit/s ni gange på to adgangsadresser og 10/2 Mbit/s én gang på en tredje adgangsadresse i området, vil det give følgende resultat:
Antal adresser, der er målt på: 3.

Vægtet gennemsnit af målinger, download: (29*100 Mbit/s9+110 Mbit/s1)=70 Mbit/s

Vægtet gennemsnit af målinger, upload: (29*20 Mbit/s9+12 Mbit/s1)=14 Mbit/s

Hvis der er målt 10/2 Mbit/s ni gange på to adresser og 100/20 Mbit/s 1 gang på en tredje adgangsadresse i området, vil det give følgende resultat:
Antal adresser, der er målt på: 3.

Vægtet gennemsnit af målinger, download: (29*10 Mbit/s9+1100 Mbit/s1)=40 Mbit/s

Vægtet gennemsnit af målinger, upload: (29*2 Mbit/s9+120 Mbit/s1)=8 Mbit/s